Skip to main content
Gitte Olrik - Freelance kodenørd med kæmpe værktøjskasse
  1. Blog indlæg/

Inspiration til dit digitale nytårsforsæt

·3 min

De fleste online virksomheder har lynende travlt i december. Du har måske også knoklet for at gøre din hjemmeside klar til årets sidste måned? Listen er lang over forberedelserne: Juleshopping, julerabatter, julequiz - you name it…

Men hey! Har du haft hul i kalenderen til at kigge på din digitale strategi for det nye år? Har du fået lavet dit digitale nytårsfortsæt?

Ikke helt?

Bare rolig. Du får her 4 bud på målsætninger, der kan være med til at gøre dit 2017 til en god forretning.

De 4 forslag er baseret på de udfordringer, jeg ofte møder hos mine kunder. Udfordringer der, når vi sammen løser dem, er med til, at de opnår deres forretningsmål og skaber exceptionelle resultater.

Så - fra mig til alle jer - her kommer mine 4 bud på gode målsætninger:

1 Hvad er din konverteringsrate? Og hvad er målet for 2017? #

Sæt et mål om at øge din konverteringsrate med det antal procent, der giver mening for din virksomhed. Har du flere former for konverteringer på din hjemmeside, f.eks. tilmeldinger til nyhedsbrev, køb eller bestilling af information, så sæt dig mål for hver af dem.

Husk: det antal procent, du vælger skal være realistisk i forhold til den øvrige vækst på din hjemmeside. De to ting hænger uløseligt sammen.

2 Find det skjulte potentiale på din hjemmeside #

Er der potentiale for flere besøgende på din hjemmeside? Det er der vel altid ik’?

Tag et kig på, hvilke trafikkilder, der ikke giver så meget trafik lige nu, men som har muligheder - og optimér dem!

Det kan måske være, at 75% af din samlede trafik kommer fra facebook, men har en lav konverteringsrate. Samtidig er din organiske trafik fra Google måske lav, men har en høj konverteringsrate? Så er det bare om at sætte mål for SEO i din digitale strategi, så du kan tiltrække mere trafik fra Google og udnytte det potentiale.

3 Kontinuerligt content = bedre resultater #

Halter det med at få skabt godt content til din blogsektion, dit nyhedsbrev og dine sociale medier? Så har du endnu en målsætning til din online strategi: Nemlig at få lavet dig en content-plan!

Og det behøver ikke være så svært! Hold din content-plan simpel ved kun at tilføje de punkter, der giver mening for din forretning. Udgivelsesdato, type af content og emne er typisk punkter, der giver mening at tilføje.

Indsæt punkterne i f.eks. et excel-ark og fyld ud for hver måned, hvert kvartal el.lign. Det vigtigste er, at du husker at sætte realistiske mål - ellers bliver din content-plan bare endnu et kedeligt supplement til din dårlige samvittighed.

4 Hvorfor ikke bruge det, du allerede har? #

Når en online bruger er endt på netop din hjemmeside frem for en af dine konkurrenters, er det fordi den har vækket deres interesse. Her ligger et stort potentiale, du ikke må overse! Så hvorfor ikke opsætte mål for remarketing kampagner via f.eks. AdWords eller facebook-annoncering?

Og husk, at du kan målrette helt ned til de, der f.eks. springer fra, når de er nået til indkøbskurven eller de, der ser din thank-you-page. Det er smart og ikke mindst effektivt.


Jeg håber ovenstående har givet dig blod på tanden til at få nedfældet et nytårsfortsæt, der gør det endnu sjovere at være online virksomhedsejer i det nye år.

Har du haft stor succes med andre målsætninger end ovenstående, så kontakt mig endelig. Jeg vil blive glad for at høre fra dig 🙂 Har du brug for hjælp til at udforme din digitale strategi for 2017? Så ring til mig på 42 80 00 59 for en uforpligtende snak om dine mål og udfordringer.

Så er der kun tilbage at ønske dig en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Alt det bedste her fra,

/Gitte