Shop4Baby.dk om Gitte Olrik

Rolf og Monika driver til daglig webshoppen Shop4Baby.dk. I virksomheden er alle eksperter, når det kommer til produkterne, men hvad opbygning af webshops angår, er deres viden begrænset. Efter en skuffende oplevelse med deres forrige samarbejdspartner, tog Rolf fat i Gitte Olrik for at få hjælp til at skabe en succesfuld webshop.

Du kan her læse mere om Rolf og Monikas oplevelse af samarbejdet med Gitte Olrik og, hvordan hun har været med til at gøre Shop4Baby.dk til den webshop, virksomheden ønskede lige fra starten.

shot

Hvordan har processen været fra opstart til aflevering? Uddyb gerne hvilke ting du har været særlig glad for

Modsat vores forventning har hele processen være nem og meget gnidningsløs. Vi har stillet meget store krav til Gitte, idet vi ingen erfaring har selv med webshops eller programmering og heller ingen erfaring har med design og salg - vi kender bare vores produkter rigtig godt.

Gitte havde til vores første møde lavet en lang liste med udgangspunkt i vores daværende webshop med ting, der ikke var optimale. Dette sammen med vores egne kritikpunkter skabte basen for vores retning fremad.

"Det har betydet uendeligt meget, at Gitte allerede har en bred erfaring med webshop og design, da hun kan rådgive og vejlede på alt fra det trivielle til det avancerede - og gør det med et smil hver gang."

Gitte bakker alle tvivlsemner, kritikpunkter og fejl op med konkrete løsningsforslag og konstruktive diskussioner. Dette har været helt uvurderligt for os og en stor hjælp. Hendes erfaring skiller med det samme de gode forslag fra de dårlige, og hun prøver ikke bare at sælge os noget, som ikke virker. Gitte er ærlig omkring hvad der virker, og hun ønsker oprigtigt at det vi laver skal blive en succes.

Det har betydet uendeligt meget, at Gitte allerede har en bred erfaring med webshop og design, da hun kan rådgive og vejlede på alt fra det trivielle til det avancerede - og gør det med et smil hver gang. Dette har vi haft brug for, og den nemme adgang til hjælp og gode råd har frigivet meget energi til andre for os mere produktive ting, og dermed gjort vores digitale liv meget nemmere.

"... hvad der bliver lovet, er hvad der bliver leveret."

Det at Gitte har taget ansvar for vores design og funktionalitet, at hun har været kritisk og samtidig har tilbudt uendeligt mange forslag og ideer, har været afgørende for os og vores butik, da vi ikke selv har ressourcer til dette. Og Gitte har leveret, hvad hun har lovet hele vejen igennem. Med hendes hjælp har vi endelig fået den webshop, vi ønskede os fra starten.

Det er også en meget positiv ting, at den pris Gitte gav os fra starten, var den pris vi skulle betale, da butikken var leveret og alle funktioner testet. Dette var en ny oplevelse for os, og endnu en indikation på, at hvad der bliver lovet, er hvad der bliver leveret.

Hvorfor har du valgt at arbejde med GitteOlrik.dk?

Vi har længe været på udkig efter en person, som kunne hjælpe med design og opsætning af vores webshop. Dette har været en stor udfordring, da vi intet kender til miljøet inden for den digitale verden. Vi har absolut ingen forudsætninger for opsætning og programmering på selv de mest basale niveauer, så vi er 100% afhængig af en god partner.

Til den første opsætning af vores webshop blev vi voldsomt skuffede over vores daværende partner, og vi havde derfor mere end almindeligt svært ved at finde en ny partner, vi turde stole på. Igennem en meget aktiv og tillidsvækkende person på vores platforms Facebook forum (Lars Holmgård via shoporama på facebook), blev vi anbefalet at kigge på Gitte Olrik, da han syntes, hun lavede et godt stykke arbejde.

Efter vores første møde med Gitte var vi meget imponerede over hende, men dog stadig i tvivl da vi havde så dårlige erfaringer fra vores tidligere partner. Heldigvis har Gitte gjort denne tvivl til skamme og leveret 110%, som hun har lovet.

Vi er meget glade for, at hun har sagt ja til også at være der for os i fremtiden, når vi har brug for hjælp til stort og småt i vores butik.

Hvis du skal fremhæve én ting i samarbejdet med GitteOlrik.dk, hvad skal det så være?

Jeg vil gerne fremhæve, at Gitte har været meget proaktiv og engageret i at finde lige præcis det, vi havde brug for, og at hun så har leveret dette 100%.

Vil du optimere din online virksomhed?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du ikke vil gå glip af værdifulde tips direkte i din indbakke

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.

Efterlad en kommentar